Jeg har tabt mit hjerte

… til min elysiske engel Imogen Heap’s poetiske canto fra 2005: Hide and Seek.

Jeg er speechless.

Det er pop.

Det er enkelt.

Og det går helt ned og opløser klumpen i halsen, vækker lysten til live og genkalder originalt og hudløst nostalgisk en tid, jeg ikke vidste, jeg havde kendt.

Lyder det overdrevet eller/og patetisk? Måske. Og måske er jeg tre år for sent på den. Men for mig er timingen perfekt, og jeg er taknemmelig for, at Jeppe V. Find fik mig på sporet af gudindens sang. They don’t care a bit [Indtag teksten her]

Hvilken farlig langskægget må være dommer?

Hancock åbenbarer Joni Mitchells poesi

Sølle Dybbøl mølle mangler flere ved sin side

Astronaut ved aftenkaffen

Alle kan lande på månen med Google

Sommer

Angst for at falde

Miss World 2003 vindøjet??

Terroristens otium i skærsilden

Jeg føler mig gammel. Så gammel, at fordums livstidsdømte RAF-terrorister måske skal prøveløslades. Jeg kan godt huske terroristerne fra TV-Avisen da jeg var dreng – også selvom jeg boede i en flække i Midtjylland. Jeg var bange for dem! Nu vender fortiden underligt tilbage. I begyndelsen af februar afgør retten i Stuttgart, om et gammelt medlem af Rote Armee Fraktion kan blive prøveløsladt. Fru eksterrorist, Brigitte Mohnhaupt, har nu nemlig rusket tremmer i 24 år. Så fortiden vender tilbage.

Her er Danskerloven

Maja Lee Langvads fænomenale, poetiske modstykke til vores forbandede jantelov. Den er langt, langt bedre: