Jeg har tabt mit ansigt

ned i en hvid urtepotteskjuler.

 Det faldt ned gennem et tyndt samfundslag.

Hernede synger mennesker i flok

når de er bange nok.

Mit livmål

er afstanden mellem mig

og mit spejlbillede.

Jeg går i flok med dem,

jeg måler mig med,

og mener,

mit spejlbillede er unikt.

Heldigvis og desværre

er jeg den eneste,

der ikke er

som de andre.

One response »

  1. Massimo says:

    Herligt lille stykke poesi!

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s