hancock2008.jpgHerbie Hancock
River: The Joni Letters
CD (Verve Records / Universal Music, 2007)

Ny, klog jazz-delikatesse: Herbie Hancock opdager usynlige toner mellem Joni Mitchells tekstlinier. Og det, så det giver gåsehud.

Den amerikanske jazzpianist, Herbie Hancock, behandler vokalisten Joni Mitchells poesi bogstaveligt, hengivent og råt på årets Grammy-album i 2008, River: The Joni Letters. En delikatesse, der efterlader lytteren med en cocktail af originalitet, visdom, nostalgi og mystik.

Maestroen gør det sammen med et originalt hold af gæstesolister: Aldrig før har Leonard Cohen og Norah Jones lydt bedre! Ja selv Tina Turner genfødes til jazz.

Kritikerroste Hancock lukker lytteren ind i varmen med to frimodige flygeltoner i tæt parløb, og øjeblikkelig flyder en glødende klang af de tidlige 60’eres blåtonet Miles Davis. Noderne udbreder sig harmonisk, og efter et minuts forhistorie følges dur-tonerne op af kapelmesterens fire erfarne jazz-brødre: Velourbløde strenge vibrerer fra Dave Hollands kontrabas; Vinnie Colaiuta whisker på gyldne bækkener; balancekunstneren Wayne Shorter kildrer hæst ved nakkehårene med sin blanke tenor-sax, og Lionel Loueke er med på veltillavet baggrundsguitar.

Lige indtil årtiets blødeste jazzlæber belærer os om kærligheden, der kom til hendes dør:

Love came to my door / with a sleeping roll / and a madmans soul

Det er Norah Jones, der klinger usædvanligt godt i Hancocks arrangement af Mitchells Court and Spark – jazzudgivelsens appetitlige indgangsepos.

Hancock har ikke tidligere interesseret sig synderligt for sangtekster. Det fortæller han på sin hjemmeside. Men nu er tiden kommet, og det lykkes. Med fem helt nyfortolkede Mitchell-sange, fire instrumentale perler, og så albummets geniale udgangsbøn: 74-årige Leonard Cohen fortæller roligt og fortryllende rustent Joni Mitchells The Jungle Line. Og han gør det henover Hancocks mystiske og til tider funky klaver-ostinater, der virker som besværgelser af en fortidig skyline bag Brooklyn Bridge.

Det er nyt og forbandet lækkert, fordi Hancocks klaverfingre finder tekstens hemmelige hulemørke, så The Jungle Line kryber ind i ørerne og efterlader lytteren i et sælsomt Edgar Allan Poe-delerium, der lugter nostalgisk af forrige århundrede. Men så er rejsen slut. Køb River: The Joni Letters!

Albummet er produceret af Hancock og Joni Mitchells eks-mand, Larry Klein.

(Anmeldelsen er skrevet i forbindelse med fagjournalistuddannelsen på DJH. Nyhedsmedie: Weekendavisens kultursektion)

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s